ANDRES SARDA – mød Rossy de Palma
5. januar 2012 i Annes tanker, Lingeri | 0 kommentarer |

En af de seneste serier fra ANDRES SARDA er blivet til i et super spændende samarbejde med den spanske skuespiller, Rossy de Palma, som har været med-designer på serien.

Rossy de Palma er en af filminstruktør Pedro Almodovars yndlingsskuespillere og har medvirket i hans film ligesom hun har været model og muse for bl.a Jean Paul Gaultier.

Inspirationen til serien er kommet fra den kinesiske drage, som Rossy de Palma har tatoveret på den ene underarm.

Dragen ses her gengivet i Swarowski sten på bodien og der sidder en aftagelig swarowski-besat drage på stropperne på bh’erne i serien.

I serien findes bh’er både med og uden fyld og med og uden bøjle og der findes 4 forskellige trusser: almindelig trusse med aftagelige strømpeholdere, hipster, string og ministring. Og så findes der det mest fantastiske skørt med aftagelige strømpeholdere.

Bh uden bøjle kr 1599 og trusse med aft. strømpeholdere kr 739

Bh med bøjle og push-up, kr 1899 samt hipster kr 649

Bh uden bøjle kr 1599, string 599, skørt + aft. strømpeholdere kr 929

 

Bodien koster kr 9699,- og kan tages hjem på bestilling.

Skriv en kommentar