Konfirmand 2026
Konfirmationskjolen er valgt – men hvad skal der under? Vi guider dig gennem valget af bh til konfirmationen. For alle kroppe, alle kjoleudsklæringer og uanset om det er første bh eller ej.
Konfirmationskjolen er valgt – men hvad skal der under? Vi guider dig gennem valget af bh til konfirmationen. For alle kroppe, alle kjoleudsklæringer og uanset om det er første bh eller ej.
Datoen er sat. Konfirmationskjolen er valgt. Spørgsmålet er nu bare, hvad der skal på under kjolen?
Kjolens udskæring, ryg og stof sætter betingelserne – og den rigtige løsning er forskellig fra kjole til kjole og fra krop til krop, men vigtigst af alt skal det være behageligt og trygt hele dagen.
For nogen er det den første bh. For andre ikke. Det er ligegyldigt.Det vigtige er, at den sidder rigtigt den dag.
Kroppe er forskellige. Nogle piger har gået med bh i flere år, andre er måske ikke begyndt endnu. Uanset hvor man er i sin udvikling, kan det give rigtig god mening at få hjælp til at finde den løsning, der virker under netop den kjole, man skal bære den dag.
Ingen udgangspunkter er forkerte her.
Det handler om at få komfort og samspil med kjolen til at gå op i en højere enhed. Her er de spørgsmål, vi typisk starter med:
Hvordan ser ryggen ud? En dyb ryg kræver en bh med lav ryglinje – eller måske slet ingen bh, men i stedet tape eller en integreret løsning i kjolen. Er der tynde eller ingen stropper? Så er usynlige eller aftagelige stropper vigtige. Er kjolen stram eller struktureret? Så har formen under stor betydning for hele silhuetten.
Tag gerne billeder af kjolen med, når du kommer ind til os. Så finder vi løsningen sammen.
Én hel dag. Det stiller krav.
En konfirmation varer mange timer. Kirke, fotografering, middag, måske dans. Den rigtige bh forstyrrer ikke. Den sidder, som den skal – hele dagen.
Det kræver, at den sidder rigtigt fra start. En forkert størrelse eller facon bliver mere og mere ubehagelig i løbet af dagen, uanset hvor fin den er.
Det kan føles lidt overvældende. Måske lidt sårbart. Måske bare underligt eller uvant.
Hos os møder du en lingeriststylist, der har gjort det her mange gange – og som ved, at det kræver lidt mod at stå der.
Vi starter altid med en lille snak. Hvad leder du efter? Noget vi skal tage hensyn til? Hvad er vigtigt for dig? Derefter finder vi frem til de rigtige størrelser og facon, helt i dit eget tempo.
Intet pres. Ingen forkerte spørgsmål, og pludselig ved man noget om sin krop og sin størrelse, man måske ikke vidste før.
Det afhænger af kjolens udskæring og ryg. Det kan være en stropløs bh, en med yderlige stropper, en med lav ryglinje – eller en helt anden løsning. Vi hjælper med at finde det rigtige.
Vi har mange varer på lager, men nogle gange skal vi bestille en vare hjem eller have den tilpasset hos skrædderen. Det tager typisk 1-2 uger, så kom gerne i god tid.
Det finder vi ud af sammen. Størrelser varierer fra mærke til mærke, og kroppen ændrer sig særligt i teenageårene. Vi har bh’er i hele størrelsesskalaen. Det vigtige er ikke nummeret på etiketten – det vigtige er, at den sidder rigtigt.
Det kan føles uvant første gang. Vi gør det diskret og i dit eget tempo. Vores stylister er vant til alle slags kroppe og alle slags spørgsmål – ingen af dem er forkerte.
Teenageårene er en periode med forandring. Kroppen kan ændre sig hurtigt, og derfor vælger mange en bøjlefri model, fordi den er mere fleksibel og lettere tilpasser sig. En bøjle-bh er heller ikke et problem, men det er vigtigt at holde øje med størrelsen, da en for lille bøjle kan begynde at trykke og føles generende, hvis kroppen ændrer sig.
Det er endnu en gang meget individuelt, hvilket behov man har, og hvad der passer bedst til kjolen. En tynd vattering kan for nogle være tryg, fordi man ikke kan se brystvorter gennem tøjet, og komfortabel, fordi der er lidt ekstra, der beskytter måske ømme bryster. For andre fylder den og kan få brystet til at syne en anelse større. Det kan derfor være en god idé at prøve begge dele på, så man er sikker på hvad der passer bedst til ens behov og mest behageligt.
Det afhænger af stoffets glathed og tykkelse. Tynde materialer, lyse kjoler og blonder kan gøre små detaljer synlige.
Mange bliver overraskede over, at hvid ikke er det mest usynlige valg under en hvid kjole. Oftest er en hudfarvet bh mere diskret end en hvid – også under en hvid kjole.
Sømløse kanter og glatte overflader kan også gøre en stor forskel. Vi anbefaler altid at prøve bh’en sammen med kjolen – eller tage billeder af kjolen med – så vi kan vurdere, hvad der fungerer bedst til netop det stof og den farve.
Det bestemmer du selv. Nogle vil gerne have deres mor eller en anden tryg person med i prøverummet, andre foretrækker at være alene. Begge dele er helt i orden. Det vigtigste er, at du føler dig tryg. Er du i tvivl, kan I altid starte sammen og mærke efter undervejs. Eller du kan starte selv, og så invitere mor/værge med ind i prøverummet senere.
Kroppen udvikler sig forskelligt, og der er stor forskel på, hvor langt man er i teenageårene. Nogle har gået med bh i flere år, andre vælger den måske for første gang til konfirmationen. Begge dele er helt normalt. Det handler ikke om, hvor meget eller hvor lidt man har – men om at finde en løsning, der føles rigtig under kjolen den dag. Vi hjælper med at finde en model og pasform, der passer til netop din krop og den kjole, du skal have på, så du kan føle dig godt tilpas.
Intet særligt. Kom som du er. Det er lige meget, om du har bh på eller ej. Tag gerne billeder af konfirmationskjolen med, så vi kan finde den rigtige løsning under netop den kjole.
Fittingen er gratis. Du betaler kun, hvis du vælger at købe noget.
Ja, man kan sagtens blot komme forbi, og vi giver samme grundige hjælp, men vil du være sikker på ro og god tid, anbefaler vi at booke en tid.
Din kurv er i øjeblikket tom.
Shop nuSelect your country and language to continue.