Spring til indhold

Marie Jo

Kvalitet, gode pasforme og teknisk snilde. På disse tre værdier startede Achiel og Margaret Van de Velde, deres virke som...

Kvalitet, gode pasforme og teknisk snilde. På disse tre værdier startede Achiel og Margaret Van de Velde, deres virke som korsetmagere, og firmaet Van de Velde blev således grundlagt i den belgiske by Schebelle. Korsettet spillede en stor rolle i samtidens modebillede, og parrets drøm var, at skabe velsiddende og smukke korsetter til alle kvinder – en drøm, de fik succes med.

Achiel og Margarets uovertrufne håndelag og designvisioner blev videregivet til de næste generationer af familien, og i 1981 blev mærket Marie Jo lanceret som selvstændigt mærke. Et mærke, der skulle vise sig at nytænke lingeriudviklingen, både når det kom til materialer og designs. Blandt andet var det Marie Jo, der første gang lancerede en bh, hvor stropreguleringen sad på ryggen, i stedet for foran – en genistreg, der har spredt sig som ringe i vandet, og nu er at finde på langt de fleste bh’er verden over.

Marie Jos innovative blik for lingeriskabelse manifesterede sig også i mærkets æstetik, og de to mest ikoniske serier som Jane og Avero blev født, og er nu at finde i millioner af kvinders lingeriskuffe verden over. Men hvad er det, der gør netop Jane og Avero så særlige? Svaret er ikke lige til, for det er netop de to seriers evne til at blive såkaldte basisserier, uden der er noget som helst ordinært eller ’basis’ over dem. Alle dele af bh’en er lavet med største ekspertise og fokus på de helt små detaljer.

Avero serien har opnået sin kultstatus for sin glatte overflade og diskrete men klassiske ternede design med blomsten mellen skålene som vartegn, og Jane serien er elsket verden over for sin feminine blonde. Begge serier og alle deres efterkommere har mange velsiddende faconer både med og uden fyld, i rund facon, balconet, push-up eller hjertefacon, som passer til mange forskellige slags barme.

Og netop fokus på forskellighed og teknisk snilde er nøglen til den stadig familiejede virksomheds succes. Hos Van de Velde ved de, at ikke to barme er ens, hvorfor de har skabt deres designs i mange forskellige og velsiddende faconer, så flere kvinder over hele verden kan få glæde af deres bh’er og finde netop dén facon, der bringer det bedste frem i dem. Ingen skal have lingeri på, hvor bøjlen gnaver, stroppen falder ned eller barmen hopper ud. Vi skal ikke tilpasse vores kroppe til lingeriet, vi skal tilpasse lingeriet til vores kroppe, og derfor er forskellighedsprincippet afgørende faktor, når der skabes lingeri hos Marie Jo.

I dag er mærket en global success, og virksomheden kan tilføje den mere edgy ”underlinje” Marie Jo L’Aventure til repetoiret, ligesom de i 2018 lancerede deres første badetøjskollektion, der videreførte lingeriets principper om pasform og forskellighed, både i forhold til overdele og underdele.

Det nuværende designteam fortæller, at forskellighedsprincippet stadig er en stor del af brandets DNA og en vigtig del af designprocessen, når nye mønstre, farver og print skabes. Selvom vi alle har forskellige liv og præferencer, har vi alle det til fælles, at vi starter dagen med at iføre os vores lingeri, og derfor er det vigtigt, at det lingeri, vi tager på, er behageligt og giver os selvtillid. Den dag i dag er Marie Jo stadig en del af Van de Velde, som endnu er ejet af samme familie, som startede rejsen tilbage i 1919.

SE MERE FRA VORES BLOG

Find inspiration, guides og læs mere om vores mærker.

Vaskeguide

Forlæng levetiden på dit favorit lingeri, din yndlingsbikini eller badedragt ved at følge disse vaskeanvisninger. Disse anbefalinger er vejledende, men vi vil gerne understrege, at du naturligvis altid bør følge...

Læs mere
Gaveguide - sådan finder du hendes størrelse

Der er noget ekstra særligt over at give et lækkert sæt lingeri, som bare passer. Men hvordan finder man ud af, hvilken størrelse, man skal købe? Det kan være svært,...

Læs mere
Agent Provocateur

Det nu ikoniske brand blev grundlagt I 1994 i hjertet af Soho, London af Joseph Corré, søn af den ekcentriske Vivienne Westwood, og hans daværende kone Serena Rees. Sammen stiftede...

Læs mere
Andres Sarda

“Vi følger ikke nogle inspirationsguides, bøger eller noget i den stil. For os handler det mere om, at finde vores egen vej og lade os inspirere af, hvad der sker...

Læs mere

Kurv

Din kurv er i øjeblikket tom.

Shop nu