Find den rette bh-facon til dig

Find den rette bh-facon til dig Måske kender du det: Bh’en har den rigtige størrelse, men alligevel sidder den ikke helt, som den skal. Den gnaver, glider, eller får barmen...

Find den rette bh-facon til dig

Måske kender du det: Bh’en har den rigtige størrelse, men alligevel sidder den ikke helt, som den skal. Den gnaver, glider, eller får barmen til at se anderledes ud, end du ønsker, selvom størrelsen er den rigtige. Sandsynligheden er, at det er faconen, der skal justeres.

At finde den rette bh handler nemlig om mere end blot mål – det handler om pasform, facon og personlig præference. Bh’ens snit har stor indflydelse på, hvordan barmen formes og præsenterer sig, og det gør det ikke lettere, at den facon, der sidder godt på én kvinde, ikke nødvendigvis gør det på en anden. Alle kvinder er forskellige – heldigvis – og derfor skal bh’en tilpasses den individuelles krop.

Fylde, fordeling, blødhed, afstand mellem brysterne og præferencer spiller alle en rolle i, hvilken bh-facon der fungerer bedst. Vi tør godt sige, at der findes lige så mange bh-præferencer, som der findes kvinder. Og med lidt viden om, hvordan forskellige snit påvirker barmens udtryk og balancerer proportionerne, bliver det lettere at finde din favorit – eller tilpasse faconen efter det outfit, du har på.

samme størrelse, forskelligt udtryk

I videoen kan du se, hvordan forskellige bh’er – i samme størrelse – skaber vidt forskellige silhuetter. Vores model My bruger str. 75D og viser ti forskellige bh’er, som alle er i hendes størrelse, så du tydeligt kan se, hvor meget faconen betyder.

Det kræver måske lidt mere at finde den rette bh end den perfekte T-shirt, men det er indsatsen værd. Lingeri er det første, du tager på – og det fundament, resten af dit outfit bygger på. En bh, der gnaver, glider, ikke støtter eller ikke føles god, kan påvirke hele din dag. Den rette bh skal ikke bare være smuk – den skal være behagelig og give dig den facon og følelse, du ønsker.

Med den rette bh kan du forme din silhuet og påvirke, hvordan tøjet falder. Det rigtige lingeri understøtter ikke kun kroppen – det styrker også din udstråling. Når det sidder godt, giver det en særlig ro og selvsikkerhed, der kan mærkes i alt det, du har på udenpå. Lingeri er en stille luksus. Uanset om det er blød blonde, der anes under skjorten, eller usynlige linjer, der giver et skarpt look, skaber det en base for, hvordan du møder verden.

Er du i tvivl om, hvor du skal starte?

Har du spørgsmål, eller har du brug for personlig vejledning, står vi klar til at hjælpe – online såvel som i butikken. Du kan skrive til os i chatten, sende en mail på annesax@annesax.dk eller ringe på 33 32 00 52. Du er også altid velkommen i vores butik, hvor vores erfarne lingeristylister står klar til at give dig en tryg og personlig oplevelse – både i og udenfor prøverummet. Hos os er der altid plads til at sige: "Det er ikke lige mig" og vi giver ikke op, før du er tilfreds og vi sammen har fundet det rette.

Skal du have opgraderet hele lingeriskuffen, tilbyder vi også lingerifitting med din egen stylist – en hel time kun med fokus på dig. Læs mere og book tid herunder.

book tid til fitting her